Som en central skikkelse i dansk maleri omkring århundredeskiftet indtager Laurits Andersen Ring (1854-1933) en særlig position mellem den landlige realisme og den spirende symbolisme. Opmærksom på det jævne liv i Sjællands landdistrikter såvel som på sin tids indre uro efterlod han et værk af stor sammenhæng, bestående af tavse landskaber, ensomme figurer og en skarp sans for stemning. Dette dossier tilbyder en nøgtern gennemgang af hans liv, hans stil og nogle af hans værker, hvoraf flere i dag er tilgængelige som reproduktioner.
Et liv forankret i det danske landskab
Laurits Andersen blev født i 1854 i landsbyen Ring i den sydlige del af øen Sjælland i Danmark. Det er fra dette fødested, at han lånte det navn, hvorunder han signerede sine lærreder, idet han antog »Ring« for at skille sig ud og symbolsk knytte sig til den jord, der havde set ham vokse op. Han kom fra beskedne håndværkerkår og kendte på nært hold den landlige verden, der skulle blive kernen i hans motiver. Denne nærhed, som han aldrig fornægtede, nærede gennem hele hans karriere et maleri, der var dybt forbundet med den danske provins' landskaber, arbejde og årstider.
Hans uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København gav ham et solidt teknisk håndelag uden at fjerne ham fra hans rødder. Ring uddannede sig i en tid, hvor dansk maleri søgte at forny sit sprog mellem arven fra den nationale guldalder og strømningerne fra det øvrige Europa. I 1896 markerede hans ægteskab et vigtigt personligt vendepunkt og faldt sammen med en periode, hvor hans arbejde blomstrede, og hvor temaerne om huslig intimitet og familieliv fik større tilstedeværelse. Han fortsatte sit virke indtil de sidste år af sit liv og døde i 1933.
Mellem landlig realisme og symbolisme
Rings kunst forstås i skæringspunktet mellem to sensibiliteter. På den ene side en præcis realisme, arvet fra den direkte iagttagelse: han maler markveje, lave huse, marker og bondefigurer fanget i deres hverdag med sans for detaljen og for den sociale sandhed. På den anden side en symbolistisk tilbøjelighed, der lader disse dagligdags scener bære en mere alvorlig klang. Hos ham bliver en vej, der fortaber sig, et vindue, en silhuet set bagfra eller en vinterhimmel til bærer af en diskret meditation over tiden, ensomheden og forgængeligheden.
Dette dobbelte tilhørsforhold gør Ring til en af de vigtigste formidlere af symbolismen i dansk maleri, uden at han dog opgiver den konkrete forankring i virkeligheden. Hans palet, ofte behersket, foretrækker dæmpede toner og frontale eller vinterlige lysvirkninger, der egner sig til en tilbageholdt følelse. Kompositionen, omhyggeligt opbygget, giver plads til store flader og perspektiver, der indbyder blikket til at dvæle. Resultatet er et maleri, der virker nøgternt, men er beboet af en indre intensitet, som adskiller det fra det blotte dokument.
Som mange kunstnere fra sin generation rejste Ring også i Europa, især i Italien, hvor han opdagede andre landskaber og andre motiver. Disse ophold udvidede hans repertoire og nærede hans refleksion over universelle temaer, herunder dødeligheden, uden nogensinde varigt at løsrive ham fra hans tilknytning til den danske verden.
Blik på nogle værker
Flere malerier giver adgang til Rings univers. Winter scene illustrerer hans forkærlighed for den kolde årstid, hvor sneen og det lave lys forenkler landskabet og forstærker stilheden på landet. I denne type komposition er vinteren ikke blot en kulisse: den bliver en måde at rense scenen på og lade os fornemme både barskheden og den strenge skønhed i landlivet. Christmas visit flytter blikket mod intimiteten og landsbyernes sociale liv ved at knytte julen til en opmærksomhed på menneskelige gestus og relationer, i tråd med de genrescener, han holdt af.
Maleriet Ved morgenmaden, der tilbydes som reproduktion, hører til denne familie af billeder viet det huslige interiør og hverdagen. Ring behandler her dagslyset, tingenes tilstedeværelse og roen i et ganske almindeligt øjeblik med en skarphed, der forvandler det banale til et motiv, der er maleriet værdigt. Denne type scene, ofte badet i et blødt lys, afslører hans evne til at antyde stemningen i et hjem og vægten af den tid, der stille forløber.
I modsætning til denne betryggende intimitet vidner Tre kranier fra kapucinerklostret i Palermo, der ligeledes fås som reproduktion, om en mere alvorlig åre, født af hans rejser i Italien. Motivet henviser til de berømte kapucinerkatakomber i Palermo og indskriver sig i en lang tradition for vanitas og memento mori. Ring stiller her beskueren over for dødens tilstedeværelse med en behersket frontalitet og viser, at hans symbolisme også kunne konfrontere tilværelsens store spørgsmål direkte.
En varig plads i dansk kunst
Laurits Andersen Rings værk indtager i dag en anerkendt position i dansk kunsthistorie fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Ved at forene den trofaste iagttagelse af landet med en symbolistisk sensibilitet bidrog han til at forny blikket på landskabet og genrescenen og banede vejen for et maleri, der kunne udtrykke både det virkelige og det usynlige. Hans formelle stringens og udtryksmæssige tilbageholdenhed gør ham til en kunstner, hvis modernitet mindre skyldes brud end dybde.
For kunstelskeren såvel som for samleren tilbyder Ring en privilegeret adgang til en nordisk æstetik, hvor den tilsyneladende enkelhed skjuler en stor rigdom af betydning. Hans vinterlandskaber, hans interiører og hans mere symbolske kompositioner fortsætter med at føre dialog med den nutidige beskuer, der er modtagelig for deres eftertænksomme stemning. Reproduktionerne af hans værker gør det muligt at forlænge dette møde og indskrive et fragment af denne diskrete, men stærkt stemningsfulde danske kunst i et hjem.
Oplev alle reproduktioner af malerier af Laurits Andersen Ring.
