Dette værk af Wilhelm Gutmann udført i 1908 viser et fredfyldt landskab af de nederlandske klitter. Den tyske kunstner, kendt for sine delikate pasteller, fanger den rå og atmosfæriske skønhed i klitterne, hvor det subtile spil af lys og skygger forstærker indtrykket af en tidløs natur.

Kompositionen viser en ensom figur nederst til højre, stående på en slynget sti, der krydser landskabet. De grønne og jordfarvede nuancer dominerer scenen, mens den urolige himmel tilføjer en melankolsk dimension til helheden. Pastelfarverne, påført med blidhed, giver maleriet et dampende og flydende udseende.

Gutmann formår her ikke kun at oversætte fredfylden i landskabet, men også isolationen af et individ over for naturens storhed, en typisk refleksion over landskaber fra begyndelsen af det 20. århundrede.