Kitagawa Utamaro (ca. 1753-1806) var en fremtrædende skikkelse inden for det japanske træsnit og er fortsat en af de største mestre inden for ukiyo-e, den »flydende verdens kunst«, der prægede Japan i Edo-perioden. Han var berømt for sine kvindeportrætter af sjælden elegance og løftede bijin-ga-genren til et højdepunkt af forfinelse og bidrog til at udbrede den japanske æstetik langt ud over øgruppen. Denne oversigt ser nærmere på hans løbebane, hans teknikker og den plads, han indtager i kunsthistorien i dag, så man bedre kan værdsætte finessen i et værk, der har bevaret sin egenart.
Kitagawa Utamaro i Edo-tidens Japan
Kitagawa Utamaro blev født omkring 1753 og døde i 1806 i Edo, det nuværende Tokyo. Detaljerne om hans ungdom og borgerlige identitet er delvis usikre, som det ofte er tilfældet for træsnitkunstnere fra denne periode. Han arbejdede i et Japan styret af Tokugawa-shogunatet, præget af en lang indre stabilitet og af en politik med indadvendt isolation af øgruppen. Denne sammenhæng fremmede byernes vækst og velstanden hos en urban købmandsklasse, som blev et publikum, der tørstede efter underholdning, forestillinger og billeder.
Det var i dette miljø, at ukiyo-e blomstrede, bogstaveligt »den flydende verdens billeder«, som skildrer fornøjelserne og hverdagslivet i bykvartererne. Utamaros karriere er tæt forbundet med forlæggeren Tsutaya Jūzaburō, en af de store skikkelser i Edos forlagsverden, der udgav og udbredte mange af hans træsnit. Dette samarbejde illustrerer den kollektive arbejdsform i det japanske træsnit, hvor kunstneren, træskæreren og trykkeren arbejdede sammen under en forlæggers ledelse.
Slutningen af hans liv blev formørket af en strid med myndighederne: omkring 1804 medførte udgivelsen af træsnit, der hentydede til en historisk magthaver, en sanktion og en periode med restriktioner. Han døde kort efter, i 1806, og efterlod en betydelig produktion, der varigt skulle sætte sit præg på træsnittets historie.
Bijin-ga og kunsten at portrættere kvinder
Utamaro forbindes først og fremmest med bijin-ga, genren viet til fremstillingen af kvindelig skønhed. Hans vigtigste bidrag ligger i hans måde at behandle figuren på: han fremhæver ofte busten og ansigtet i tætte kompositioner, der bringer beskueren nærmere modellen. Denne form for nærportræt, kendt som ōkubi-e eller »billede med stort hoved«, gør det muligt at samle opmærksomheden om udtrykket, halsens holdning og hændernes subtile spil.
_Fukagawa_no_Yuki.jpg?width=1280)
Det, der adskiller Utamaro, er den psykologiske følsomhed, han giver sine figurer. Ud over et skønhedsideal søger han at antyde en holdning, en følelse, et fastholdt øjeblik. De kvinder, han fremstiller, ofte fra fornøjelseskvartererne eller Edos almindelige hverdag, indfanges i velkendte bevægelser og låner deres fysiognomi til et egentligt karakterstudie. Flere af hans serier organiserer således den kvindelige fremstilling omkring temaer, tider på dagen eller typer af temperamenter.
Rent teknisk hviler hans kunst på beherskelsen af farvetræsnittet, nishiki-e eller »brokadetryk«. Linjen, spændt og præcis, følger stoffernes og hårets bevægelse, mens de flade farvefelter, opnået ved at lægge flere trykplader oven på hinanden, skaber sarte harmonier. Omhuen i kimonoernes mønstre, tilbehøret og frisurerne vidner om en dokumentarisk opmærksomhed på sin tids moder, uden nogensinde at tynge helheden.
Malerier, serier og yndlingsmotiver
Selv om det trykte træsnit udgør kernen i hans produktion, dyrkede Utamaro også maleriet på silke og papir. Blandt disse malede værker findes Fukagawa no Yuki, »Sneen i Fukagawa«, en storformatkomposition, der udfolder en livlig scene med kvindeskikkelser i en vinterlig kulisse. Denne form for maleri, sjældnere og mere ambitiøs end det mangfoldiggjorte træsnit, fremhæver penslens virtuositet og kunstnerens sans for iscenesættelse. Man knytter også skikkelser som Female Immortal til hans malede værk, og de illustrerer hans evne til at behandle den kvindelige figur i maleriets register såvel som i det graverede billedes.
Utamaro begrænsede sig ikke til kvindeportrættet. Han signerede også album viet til naturen, hvor insekter, muslingeskaller og fugle iagttages med bemærkelsesværdig præcision, hvilket beviser bredden i hans repertoire. Han tog desuden fat på de store folkelige fortællinger, der nærede hans tids teater og kultur. Den berømte cyklus De trofaste vasallers skatkammer, Chūshingura, der fortæller historien om de rōnin, som var tro mod deres herre, inspirerede ukiyo-e-kunstnerne til talrige fortolkninger: Akt VII, traditionelt henlagt til et tehus, hører til de mest afbildede scener i dette repertoire.
Temaerne kærlighed og familiebånd indtager også en fremtrædende plads i hans værk. Utamaro er anerkendt for sine rørende fremstillinger af moderskabet, hvor ømheden mellem en mor og hendes barn bliver et selvstændigt motiv. Skikkelserne fra berømte par i den folkelige scene, som Sankatsu og Hanshichi, forlænger denne åre ved at forbinde det sentimentale motiv med den moderkærlighed, der gennemsyrer så mange af hans kompositioner.
Eftermæle og reproduktioner af Kitagawa Utamaro
Kitagawa Utamaros indflydelse rækker langt ud over det japanske træsnits rammer. Da ukiyo-e-værkerne i det 19. århundrede nåede Europa, indgik de i den store japonisme-strømning, som forførte mange vestlige kunstnere. Friheden i beskæringerne, kompositionernes dristighed og linjens renhed fandt genklang hos flere malere, der var opmærksomme på disse billeder fra Japan. Utamaro står således blandt de mestre, der bidrog til at forny blikket på figuren og rummet i vestlig kunst.
I dag opbevares hans træsnit i store offentlige samlinger og vækker fortsat interesse hos både amatører og forskere. Deres balance mellem dekorativ forfinelse og et skarpt blik på menneskene forklarer den varige plads, de indtager i kunsthistorien. At genopdage Utamaro er at finde en kunst, hvor den tekniske præcision stilles i tjeneste for en ægte hverdagens poesi.
For at forlænge dette møde tilbydes flere af hans kompositioner som reproduktioner, som maleriet viet til Akt VII fra serien De trofaste vasallers skatkammer eller det, der skildrer Sankatsu og Hanshichis moderkærlighed. Disse reproduktioner giver en tilgængelig måde at bringe en japansk træsnitmesters ynde ind i hjemmet på og med tiden værdsætte finessen i et værk, der intet har mistet af sin kraft.
Oplev alle reproduktioner af Kitagawa Utamaros malerier.
