Georges Valmier stod længe i skyggen af mere berømte samtidige, men han indtager alligevel en helt særlig plads i det tidlige 20. århundredes franske malerkunst. Med sin bevægelse fra kubisme til en lysende og rytmisk abstraktion opbyggede denne diskrete kunstner et sammenhængende værk, båret af en sjælden sans for farve og komposition. Denne side tilbyder et nøgternt og dokumenteret forløb gennem hans liv, hans stilistiske udvikling og de værker, der i dag vækker interesse hos både kunstelskere og samlere.
Biografiske holdepunkter om Georges Valmier
Georges Valmier blev født i Angoulême i 1885. Tidligt tiltrukket af tegning drog han til Paris for at få en kunstnerisk uddannelse og gik på École des Beaux-Arts, hvor han blandt andet arbejdede i Luc-Olivier Mersons atelier. Hovedstaden gav ham adgang til museer, udstillinger og de æstetiske debatter, der dengang optog avantgarden. Det var i denne gæringstid, på tærsklen til Første Verdenskrig, at den unge maler begyndte at fjerne sig fra en traditionel tilgang til motivet for at udforske mere moderne veje.
Krigen afbrød denne udvikling: indkaldt genoptog Valmier først for alvor sit arbejde efter konfliktens afslutning. 1920'erne markerer hans egentlige gennembrud. Han udstillede i de parisiske saloner og nærmede sig kunsthandleren Léonce Rosenberg, hvis galleri L'Effort moderne på det tidspunkt støttede kubisterne. Denne opbakning sikrede ham synlighed og en ramme, hvori han kunne modne sit formsprog. Georges Valmier døde i Paris i 1937 og efterlod en forholdsvis begrænset, men meget sammenhængende produktion, som eftertiden efterhånden genopdager.
Fra kubisme til abstraktion
Valmiers forløb er et forbilledligt eksempel på et livsforløb, der var typisk for en hel generation: bevægelsen fra kubisme mod abstraktion. I 1910'erne optog hans maleri lærdommen fra Cézanne og siden fra kubismen med dens fragmenterede planer, dens opløste genstande og dens først tilbageholdte palet. Stilleben og figurer blev til anledninger for en stringent opbygning af rummet, hvor formernes anordning vejede tungere end det anekdotiske.
Fra 1920'erne udvidede kunstneren efterhånden sin farveskala og vandt større frihed. Tonerne blev lysere, farverne mere markante, og kompositionen bevægede sig mod en balance af flader, hvor motivet mistede betydning til fordel for den visuelle rytme. Denne glidning skete uden et brat brud: motivet forblev ofte genkendeligt, men det opløstes i et omhyggeligt orkestreret spil af farveflader og kurver. Værker som Figure eller Nature morte géométrique II vidner om denne søgen, hvor henvisningen til det virkelige tjener som udgangspunkt for en stadig mere selvstændig billedmæssig organisering.
I begyndelsen af 1930'erne tog Valmier endnu et skridt ved at slutte sig til gruppen Abstraction-Création, der blev grundlagt i Paris for at samle de kunstnere, der havde forpligtet sig på den nonfigurative vej. Hans maleri nåede da sin fulde modenhed: klare former, rene farver og dynamiske kompositioner tegner et univers, der på én gang er behersket og glædesfyldt, langt fra enhver doktrinær strenghed.
Musik, dekoration og brugskunst
Man kan ikke forstå Valmiers kunst uden at nævne hans passion for musikken. Som sanger medvirkede han i vokalensembler og levede sit maleriske arbejde i stadig nærhed med lydens verden. Denne følsomhed gennemsyrer hans maleri, der ofte læses i termer af rytme, kadence og harmoni: gentagelsen af former, vekslingen af farver og planernes artikulation minder gerne om et visuelt partitur. Uden at presse sammenligningen fornemmer man, hvor meget den musikalske og den maleriske opbygning svarer til hinanden hos ham.
Valmier begrænsede ikke sin virksomhed til staffelibilledet. Som mange kunstnere i sin samtid interesserede han sig for dekorativ kunst og brugskunst, et område hvor den geometriske abstraktion finder et naturligt udtryksfelt. Han udformede dekorative projekter og kompositioner beregnet til udbredelse gennem reproduktion og forlængede dermed sine formelle undersøgelser ud over maleriet. Denne åbenhed over for brugskunsten er langtfra marginal, men indgår fuldt ud i hans vision: forestillingen om en moderne kunst, der kan gennemtrænge livets rammer og indgå i dialog med arkitektur og indretning.
Et værk til at genopdage og betragte
Georges Valmiers produktion besnærer ved sin klarhed og sin mådehold. Langt fra spektakulære provokationer prioriterer den balance, læselighed og en form for farvestrålende ro. Hans lærreder, hvad enten der er tale om figurer, landskaber eller stilleben, tilbyder et koncentrat af århundredets store billedmæssige eventyr: kubisme, tilbagevenden til orden og siden lyrisk abstraktion. For kunstelskeren udgør de en tilgængelig indgang til den moderne kunst, uden hermetisme eller gratis provokation.
Denne balance forklarer den vedvarende interesse, som hans kompositioner vækker, både for deres historiske værdi og for deres dekorative kvalitet. Et værk af Valmier finder naturligt sin plads i et nutidigt hjem, hvor dets klare former og farveklange tilfører en note, der på én gang er dannet og lysende. Det er i den ånd, at vi tilbyder omhyggelige reproduktioner, såsom Maleri Nature Morte eller Maleri Nature Morte aux Jouets, der giver mulighed for til daglig at nærme sig kunstnerens følsomhed.
At genopdage Georges Valmier er at forstå, hvor meget en maler, der forblev diskret i sin levetid, i dag kan fremstå som et væsentligt bindeled mellem figuration og abstraktion. Hans værk, tålmodigt opbygget og tro mod nogle få grundlæggende krav, taler fortsat til dem, der i den moderne kunst søger en sjælden forening af stringens og visuel nydelse. At tage sig tid til at betragte det er at genknytte båndet til en generation af kunstnere, der troede på formernes og farvernes enkle og varige kraft.
Oplev alle reproduktioner af Georges Valmiers malerier.
