Jean-Michel Basquiat, født den 22. december 1960 i Brooklyn, New York, er en af de mest indflydelsesrige kunstnere i det 20. århundrede. Hans opstigning i kunstverdenen var lige så lynhurtig som hans talent. Afroamerikansk kunstner med haitiansk og puertoricansk oprindelse, han udfordrede kunstneriske konventioner ved at blande forskellige stilarter og inkorporere elementer fra bykulturen i sit værk. Selvom hans karriere var relativt kort — han døde i en alder af 27 år — er hans indflydelse på den moderne kunstverden stadig enorm.
Barndom og indflydelse fra New York
Basquiat blev født i en multikulturel familie, som i høj grad påvirkede hans arbejde. Hans far, Gérard Basquiat, var af haitisk oprindelse, mens hans mor, Matilde Andrades, var puertoricansk. Han voksede op i et miljø, hvor kunst og kultur blev opmuntret. Meget tidligt viste han tegn på intelligens og kreativitet. Hans mor tog ham ofte med på museer og opmuntrede ham til at tegne. I en alder af 4 år var Basquiat allerede junior medlem af Museum of Modern Art (MoMA) i New York.
Dog var hans liv ikke uden vanskeligheder. Som 7-årig blev han påkørt af en bil og pådrog sig en alvorlig skade. Under sin rekonvalescens gav hans mor ham en medicinbog med titlen "Gray’s Anatomy", som gjorde et dybt indtryk på ham. Denne bog ville senere præge hans værk, da anatomiske former og medicinske figurer blev tilbagevendende motiver i hans kunst.
Som teenager er Basquiat et oprørsk barn, ofte uenig med samfundets og uddannelsessystemets konventionelle regler. Han dropper ud af skolen som 17-årig, men hans kreative sind fortsætter med at vokse. Han bliver en central figur i New Yorks undergrundskunstscene.
SAMO: Begyndelsen på gaden
Før han blev en verdensomspændende ikon, startede Basquiat som graffitikunstner under pseudonymet SAMO (Same Old Shit). Sammen med sin ven Al Diaz dækkede de Manhattans mure med kryptiske beskeder og filosofiske tanker. I modsætning til mange andre graffitikunstnere brugte Basquiat ord i stedet for billeder. Hans inskriptioner, ofte provokerende, var gennemsyret af en social kritik og en sans for det absurde.
SAMO tiltrækker hurtigt opmærksomhed fra New Yorks kunstmiljø. I 1978 nævner en artikel i Village Voice SAMOs værker, hvilket bringer Basquiat ind på den spirende kunstscene. Men efter en konflikt med Al Diaz i 1979 afslutter han SAMO ved at skrive på væggene i SoHo: "SAMO is dead". Denne handling markerer slutningen på en æra for Basquiat og begyndelsen på en ny fase i hans karriere.
Gennembruddet i kunstverdenen
Basquiats overgang fra graffiti til lærredsmaleri skete på en næsten naturlig måde. Han integrerer elementer fra sin gadepraksis i sine lærreder, samtidig med at han udforsker nye medier og teknikker. I 1980 deltog han i den kollektive udstilling "The Times Square Show", som bragte ham i kontakt med centrale skikkelser inden for samtidskunsten. Det var under denne udstilling, at hans arbejde fangede opmærksomheden fra kunstkritikeren René Ricard, som blev en af hans første støtter.
Meget hurtigt gør Basquiat sig et navn i kunstverdenen. I 1981 udstiller han sine værker på galleriet Annina Nosei, hvilket markerer begyndelsen på hans internationale anerkendelse. Hans stil er unik og kombinerer elementer fra primitiv kunst, graffiti, tegneserier og ekspressionistisk maleri. Hans værker er ofte præget af ord, symboler og groteske figurer, alt sammen blandet med en skarp kritik af samfundet, kolonihistorien, race og identitet.
En karriere drevet af Andy Warhol
Mødet mellem Basquiat og Andy Warhol i 1982 markerer et vigtigt vendepunkt i hans karriere. Warhol, en central figur inden for Pop Art, bliver en mentor for Basquiat, og de to kunstnere danner et usandsynligt, men stærkt duo. Deres venskab er oprigtigt, selvom nogle kritikere har opfattet Basquiat som en "skabelse" af Warhol. Sammen samarbejder de om flere værker, hvor de to kunstneres karakteristiske stilarter blandes: Warhols gentagelse af ikoner og Basquiats anarkistiske og levende motiver.
Deres samarbejde kulminerede med en fælles udstilling i 1985, men den blev dårligt modtaget af kritikerne. Nogle anklagede Warhol for at udnytte Basquiat, mens andre mente, at værkerne manglede dybde. Denne dårlige modtagelse påvirkede deres forhold, selvom deres venskab fortsatte indtil Warhols død i 1987. Tab af denne mentor og ven rystede Basquiat dybt.
Temaerne i Basquiats værk
Basquiats værk er et komplekst mosaik af symboler, ord og billeder, der afspejler hans refleksioner over samfundet, politik og historie. Flere tilbagevendende temaer dukker op i hans arbejde:
-
Klassekampen og racen: Basquiat tager ofte fat på spørgsmål om raceundertrykkelse, kolonialisme og sociale uretfærdigheder. Som sort mand i en overvejende hvid kunstverden følte han sig ofte marginaliseret. Dette kommer til udtryk i hans værker, hvor han skildrer sorte figurer som helte eller martyrer.
-
Anatomi og medicin: Som nævnt tidligere er hans interesse for medicin, dyrket siden barndommen med bogen "Gray's Anatomy", et nøglemotiv. Kranier, skeletter og menneskelige organer optræder regelmæssigt i hans malerier.
-
Ord og symboler : Basquiat indarbejdede ord i næsten alle sine værker. Disse ord, ofte kradset ned på en kaotisk måde, bar på en kryptisk besked. De refererede ofte til historiske begivenheder, kulturelle figurer eller filosofiske begreber.
-
Kronerne : Et af de mest ikoniske symboler for Basquiat er den tre-takkede krone, ofte forbundet med hans selvportrætter eller sorte figurer. Dette symbol repræsenterer kongelighed, magt og anerkendelse, men det er også en påstand om autoritet i en verden, der marginaliserer afroamerikanske kunstnere.
En voksende berømthed, men personlige kampe
Med berømmelsen blev Basquiat en offentlig figur, men denne synlighed medførte også stigende pres. Han kæmpede med sine personlige dæmoner, især en afhængighed af heroin. På trods af succesen med hans udstillinger verden over følte han sig ofte isoleret og misforstået. Andy Warhols død i 1987 forværrede hans depression, og han isolerede sig mere og mere.
På trods af sine personlige kampe fortsætter Basquiat med at arbejde i et rasende tempo. Hans værker bliver mørkere og mere introspektive, præget af en vis desillusion. I 1988, mens han forsøger at slippe af med sin afhængighed, dør han af en heroinoverdosis i sit atelier på Great Jones Street i New York. Han var kun 27 år gammel.
Arv og indflydelse
Selvom Jean-Michel Basquiat døde ung, lever hans arv videre. Hans kunst studeres stadig, beundres og sælges til rekordpriser på auktionshuse verden over. I 2017 blev et af hans værker, "Untitled", der forestiller en kranium, solgt for 110,5 millioner dollars, hvilket satte rekord for et kunstværk af en amerikansk kunstner.
Basquiat banede vejen for en ny generation af afroamerikanske og urbane kunstnere og beviste, at kunst ikke kun er begrænset til museer eller traditionelle gallerier. Hans evne til at overskride racemæssige og kulturelle grænser samt blande forskellige genrer gør ham til en af de mest ikoniske skikkelser inden for samtidskunst.
Konklusion
Jean-Michel Basquiat har sat et uudsletteligt præg på kunstverdenen. Hans liv, omend kort, var præget af en overflod af kreativitet, en søgen efter identitet og en kamp mod sociale uretfærdigheder. Hans kunst, stadig lige levende og kraftfuld, fortsætter med at resonere med generationer af kunstnere og kunstelskere. Han vil for evigt forblive en af de misforståede genier, hvis indflydelse overskrider tid og grænser.